women, art & nature 2026
Jeg kalder nu sammen med et par håndfulde kvinder ind til endnu en udstilling af
WOMEN, ART & NATURE anno 2026
En udstilling på Møn i det fri på engen og på det stykke jord hvor jeg Trine bor:
LUSMOSEVEJ 7, 4792 ASKEBY I TOSTENÆS
KUNST, KREATIONER & HÅNDVÆRK SKABT AF KVINDER.
I to dage kan du komme og opleve og sanse i naturen. Du kan gå tur ad de små stier der leder dig rundt i et vildnis, hvor du kan opleve og møde kvinderne bag de forskellige udtryk og kreationer. Der vil være individuelle udstillinger og installationer. Der vil være et større fælles værk, som der vil blive arbejdet på i de to udstillingsdage nede bagved på det store græsstykke, som vil være en del af søndagens midsommerfejring.
Du kan også finde en krog, hvor du kan sidde og nyde en kop te el. kaffe i det grønne. Kaffe og te er donationsbaseret.
Entre er GRATIS.
Både børn og voksne er velkomne. Der er ikke mange parkeringspladser, så hvis du har mulighed for samkørsel, cykel eller andet, så gør gerne det. Der er ikke adgang til toiletter.
-
TIDSPUNKT:
Lørdag D. 13. Juni Kl. 10.00 - 16.00
Søndag D. 14. Juni Kl. 10.00 - 17.00
Både lørdag og søndag er haven åben for gæster og besøgende. Søndag fejrer vi Litha, Midsommer, Solhverv, hvor der vil være lystænding nede ved fællesværket på engen. Vi fejrer lyset og skaberkraften. Du er meget velkommen til at deltage og tænde et lys og nyde kunstværk, musik, poesi og midsommerstemningen. Women, Art & Nature er en sammenvævning og udtryk af Natur, Sansninger, Kvindeliv, Historier, Cyklus, Moderskab, Kreativitet og Forbindelse. Udstillingen ligger også op til reflektion om at opleve kunst på forskellige måder, i forskellige rammer samt kaste lys på kunst og kvinder op igennem tiden og give dem en stemme - alt lige fra musik, poesi, billeder, keramik, uld, foto, fremstilling af urteremdier og meget mere…
Vi glæder os til at se og møde dig på engen.
Kærligste hilsner
De skabende kvinder
-