Dødens metamorfose
En ode til dødens Metamorfose
40 DAGES METAMORFOSE
En forvandlingstid, hvor jeg nu står som en nyudklækket natsværmerlarve der har gennemgået totalt transformation (endnu en gang)…
… Forandret i krop, sind og ånd igen. Vinden der stadig kan føles næsten øm og kølig mod den nye bløde form, som lige har forladt sin puppe. Den tynde nye hud. De silkebløde vinger der er så fine og lette og samtidig så stærke og klar til at bære mig ind i næste overgang, den næste cyklus og samtidig skælvende sårbar og vaklende i denne nye form.
Liv - Død - Liv. Endnu en dans med Døden som en del af livets evige foranderlige cyklus. Initierer mig ind i en ny overgang af L I V (et). Jeg er mig, men opløst i en ny og anden form. Fyldt med sorg og savn står jeg stadig. Nyudklækket berørt af døden. Ikke som et par klamme hænder eller et favntag af kulde, men berørt af en dybde, så DYB, hvor jeg for en stund får lov til at se ind i det uundgåelige, det uendelige, det smertelige i savnet, i måden det skete, i traumedelene, i kroppens kredsløb, i det evige kredsløb der forbinder ALTing sammen.
selve metamorfosen
Idag er det 40 dage siden at jeg igen stod over for en stor overgang, der trækker tråde langt ind i alt hvad der udfolder sig løbende i mit liv her på denne jord - både personligt, arbejdsmæssigt, åndeligt m.m…
D. 21. Sept lige ved jævndøgnstid skulle jeg have frigivet min nye hjemmeside, men et (u)ventet dødsfald 1.5 uge før gjorde at alt blev anderledes og ikke gik helt som forventet og så alligevel…
Fredag aften D.12. Sept. blev jeg ringet op, at min far havde forladt denne verden. Han havde valgt at rejse videre. Jeg besluttede få dage efter at dedikere denne oplevelse og overgang til omsorg. 40 dage med omsorg. 40 dages metamorfose med dedikation og TID til at praktisere omsorg, sørge og dykke ind i de bevægelser som denne overgang satte igang både inden i mig, i min krop, i mine relationer, i mit arbejde m.v.
Det har været været en vild og livsforandrende proces, som jeg stadig bevæger mig i og lander i lidt efter lidt. Langsomt. Det må gerne gå langsomt. Heeelt roligt og B L Ø D T.
en omsorgstid
Jeg har været chokeret, TRÆT, ked af det, vred, kollapset, haft angst, været fyldt med kærlighed, taknemmelighed og dyb sorg…
…Min krop og mit sind har været aktiveret på gamle oplevelser, mønstre og traumer. Jeg har drukket te i spandevis, sovet, spist varme og nærende måltider og take away, bevæget mig, skrevet, opholdt mig i naturen, været på briksen hos min krops og traume terapeut. Jeg har ladet mig holde, holdt mig selv og holdt andre i denne overgang.
Jeg træder ind over tærsklen til noget andet. Forandret…Som hvad helt præcis ved jeg ikke helt endnu og det er som det skal være for nu. Det eneste jeg ved er, at jeg træder ind over tærsklen til noget andet med en større blødhed, ømhed og omsorg i hjertet end før.
Kærlige efterårshilsner
Trine
